Solvarme eller solceller  
Hovedside - BygSelv - Tilskud - Nyheder - Kontakt - Suncatcher - Solvis Suncatcher

Økonomi

Suncatcher
Funktion
Teknik

Økonomi
Betaling og levering
Se Suncatcher

 

Hvad sparer jeg?
SUNCATCHER laver energi ud af en gratis naturressource. Ved køb af et solvarme-anlæg forudbetaler man så at sige for den energi, man skal bruge i årene fremover. For miljøet og ens eget velbefindende vil solvarme altid være en god investering (banalt, men sandt), men det er selvfølgelig også interessant, hvordan købet forrenter sig rent økonomisk.

Forrentningen afhænger bl.a. af, om du skal ud og låne til købet, eller om pengene allerede står på din bankkonto. Derfor bruges ved køb af solvarmeanlæg ofte begrebet "simpel tilbagebetalingstid". Dennne fremkommer ved at dividere den samlede købs/installationspris med den årlige besparelse. Begrebet fortæller altså, hvor lang tid der går, før anlægget er betalt af besparelsen, men uden renteberegning.

Installationspris
Suncatcher koster pt. kr. 9.950,- inkl. moms. Hvis du alligevel vil lægge beholderen ind på loftet, skal du ikke bruge standardudgavens stativ, rør og fittings og kan derfor vælge udgaven uden disse ting, som er 1.000 kr. billigere. Du skal så selv ud og købe kobberrør mv. i passende længde. Afhenter og opsætter du selv anlægget, skal du regne med at bruge ca. 1.000 kr. på vandrør, rørisolering og fittings. Hertil kommer selvfølgelig de ekstra VVS-installationer, der måtte være nødvendige, hvis huset ikke i forvejen er udstyret med elvandvarmer og koldt og varmt vand i køkken og bad. Disse installationer skal udføres uanset om det er Suncatcher eller en almindelig elvandvarmer, man installerer.
Samlet anlægspris i ovennævnte eksempel: Kr. 11.000,-

Årlig besparelse
Nettoydelsen pr. m² er på årsbasis ca. 500 kWh.
For anlæg, der kun bruges om sommeren er ydelsen ca. 400 kWh. Solfangerens nettoareal er 2,2 m².
Den samlede energiproduktion ved sommerbrug vil altså være 2,2 m² x 400, lig med ca. 880 kWh.
Ved en elpris på 1,95 kr/kWh (København, 1. juli 2007) fremkommer en samlet besparelse pr. år på ca. 1.716 kr.

Den simple
tilbagebetalingstid er altså 11.000 : 1.716 = 6,4 år.

Ydelse og tilbagebetalingstid er et overslag, der varierer, alt efter hvor meget anlægget bruges. Jo mere varmt vand, der bruges, jo større vil årsydelsen være.

Ved nyinstallation af Suncatcher i stedet for en almindelig elvandvarmer kan udgiften til vandvarmeren fratrækkes. Koster denne f.eks. 1.500,- kr., vil den samlede merudgift altså være kr. 9.500,- og den den tid, der går før anlægget har tjent sig selv hjem reduceres til 9.500/1.716 = 5½ år.

Tilbagebetaligstiden er beregnet med dagens energipriser. Ved evt. fremtidig stigning i elprisen vil anlæggets tilbagebetalingstid blive kortere.

Forrige side - Næste side

 
Varmt vand fra solen - Gunløgsgade 43 - 2300 København S - 32 57 84 03 / 29 72 70 52 - niels.lyck@vvfs.dk